Velkommen til nye sponsorer

Sæby Lastvognsopbygning og AndersenBoatWear nye sponsorer.

Sæby Lastvognsopbygning blev etableret i 1990 af Tage Madsen med hovedaktiviteten opbygning af lastbiler.
Der er senere kommet nye aktiviteter til som smedjearbejde, reparation af landbrugs- og entreprenørmaskiner samt salg og reparation ud af huset.
Der udføres arbejde og salg til både private- og erhvervskunder.

Virksomheden ledes i dag af 2. generation Rene Madsen med farmand Tage på sidelinjen.

Vil du vide mere om, hvad de kan tilbyde dig, er du meget velkommen til at kontakts dem på telefon 98461544 eller e-mail: info@sl-opbygning.dk

AndersenBoatwear.

AndersenBoatWear blev etableret af Brian Andersen i 2018 med base i Vadum.

Firmaet laver mindre opgaver som bompresenninger og windbreakers, nye hyndebetræk. Udskiftning af vinduer, lynlåse eller forskellige former for alle slags reparationer, såsom udskiftning af ruder og lynlåse på bådens beklædning. Forstærkning, nye knapper, nyt kantbånd og lignende. 

Derudover tilbyder AndersenBoatWear også hjælp med skumgummi, eller koldskum, til nye hynder, eller sy betræk til hynderne så båden står flot og frisk. 

Kig evt. på firmaets hjemmeside for inspiration. www.andersenboatwear.dk  

Mobil: 4283 1243 – Mail: andersenboatwear@gmail.com

STØT VORE SPONSORER  …… DE STØTTER OS

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til Velkommen til nye sponsorer

13-årige Emil trodsede regnen og fangede den tungeste Fjæsing

Portræt af Tommy Thomsen

Tommy Thomsen

21. juni 2026 kl. 12.02

VOERSÅ: Vejrguderne holdt fra morgenstunden ikke hånden over fiskekonkurrencen til Fjæsingens Dag i Voersaa Fiskerleje.

Da konkurrencen gik i gang 20. juni klokken 08.00, var der frisk vind og kraftig regn, hvorfor der var flere, der vendte bilen og kørte hjem. Ti joller med besætning vovede dog pelsen og gik på vandet for at fange de længste fjæsinger og makrel.

Godt to timer senere kom de søstærke lystfiskere retur med deres fangst. De to længste fjæsinger var begge på 29 centimeter, men da 13-årige Emil Frøstrups fjæsing vejede fem gram mere, blev han kåret som vinder.

Preben Vejrum og Christian Frøstrup sørgede for, at fangsten blev målt nøjagtig op.  Foto: Tommy Thomsen

Det blev det mangeårige medlem af Voersaa Fiskerleje, Johan Berg, der løb med såvel 1. som 2. pladsen i makrelkonkurrencen. Selv om mistænksomme tunger antydede, at der var tale om nepotisme, slog arrangørerne fast, at det ikke var urent trav i afgørelsen, men desværre var dokumentationen i kampens hede bortkommet!

Jens Ole og Jens Erik havde travlt med at rense røget makrel der skulle anvendes til smagsprøver. Foto: Tommy Thomsen

Velkomsttaler

Et halvt hundrede gæster var mødt op på havnen, da formand for Voersaa Fiskerleje, Mogens Berg bød velkommen på vegne af de to øvrige arrangørforeninger Dansk Fritidsfiskerforbund Hals afdeling samt Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskerforening.

Det var herefter overladt til byråds- og regionsrådsmedlem Mette Hardam at foretage den officielle åbning.

Mette Hardam og Mogens Berg efter afholdelsen af deres taler. Foto: Tommy Thomsen

Mette havde fornøjelsen af et lift fra inderhavnen ud til yderhavnen med båden Noah Lukas og skipper Jon ved roret, hvor de stille flød på åen.

– Når man kommer sejlende hertil, forstår man måske endnu bedre, hvorfor vi er stolte af dette sted, indledte Mette Hardam i sin tale.

Carsten Pedersen fra firmaet Carsten Teknik i Sæby, var sammen med to andre leverandører repræsenteret. Han havde medbragt tre af sin populære Tohatsu bådmotorer, et mærke han har forhandlet i 3,5 år. Foto: Tommy Thomsen

Mette roste byen og ikke mindst sammenholdet om Voerså Havn. De mange frivillige kræfter, som bruger deres tid og energi på at skabe aktiviteter, arrangementer og udvikling i lokalsamfundet.

– Det er ildsjælene i fællesskabet, der gør forskellen, slog Mette Hardam fast og fortsatte med at nævne det fantastiske eksempel Voerså Stenrev.

Med etableringen af stenrevet og plantning af søgræs forbedres havmiljøet, der giver levesteder for fisk og styrker biodiversiteten langs kysten.

Bjarke Laubek gav foredrag om stenrevet, der er under etablering med marksten og plantning af søgræs. Foto: Tommy Thomsen

Hun rettede i den forbindelse en tak til de mange frivillige og ikke mindst til Bjarke Laubek, der er initiativtager til det epokegørende projekt, som er med til at sikre et sundt hav og fisk at fange for de næste generationer.

Måske kan de næste generationer også opleve Fjæsingens Dag i Voerså, da Mette konstaterede, at arrangementet nu var afholdt to år i træk – hvorfor det er blevet en tradition.

Benjamin og Markus, der går i 3. klasse på Voerså Skole, hyggede sig ved krebsebassinet. Foto: Tommy Thomsen

SUP Sæby padlede om eftermiddagen ind i havnen, hvor de seks padlere gav prøver på deres færdigheder. Flere at tilskuerne tog med glæde imod tilbuddet om at prøve at stå på vandet.

Medlem af Voersaa Fiskerleje, Preben Vejrum vurderer, at der i løbet af dagen kom i nærheden af 250 besøgende.

Del artikel

https://41662d99158010ffe9c2435255bcfe0f.safeframe.googlesyndication.com/safeframe/1-0-45/html/container.html
https://deals.innocode.no/api/public/v1/widgets/489?v=3

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til 13-årige Emil trodsede regnen og fangede den tungeste Fjæsing

13 årig vinder fiskekonkurrence.

12 morgenfriske fritidsfiskere trodsede både vind og vejr ved fiskekonkurrencen under FJÆSINGENS DAG 2026 i Voersaa Fiskerleje.

Fra morgenstunden drog de på vandet med højt humør, – og efter knap tre timer var de tilbage igen i fiskerlejet med dagens fangst, hvor både fjæsing, makrel og hornfisk var i spandene.

Der blev målt og vejet inden dagens vindere var fundet.

13 årige Emil Frøstrup vandt i kategorien FJÆSING med en fjæsing på 29,- cm og en vægt på 178,0 gram.

I kategorien MAKREL var det den lokale og rutinerede fritidsfisker Johan Berg der var den helt store vinder med både den største, men også næststørste makrel.

HORNFISKEN var udenfor kategori.

Der blev herefter uddelt flotte sponsorere præmier til vinderne.

Efter at den lokale byråds- og regionspolitiker Mette Hardam officielt havde åbnet årets fjæsingdag, var der mulighed for smagsprøver af både fjæsingfrikadeller, fjæsingsuppe, røget makrel og krebsesuppe.

På pladsen havde udstillere relateret til det maritime taget opstilling, og havde i løbet af dagen et godt besøg.

Dagen sluttede med besøg af SUP SÆBY, som udover selv at sejle gav mulighed for gæster kunne prøve, hvilket der var enkelte der til stor morskab prøvede.

På trods af lidt modvind fra vejrguderne hyggede de besøgende på pladsen sig.

De tre arrangører Danske Fritidsfiskere (Nørresundby og Aalborg afd.), Fritidsfiskerforbundet (Hals Afd.) og Voersaa Fiskerleje var ovenud tilfreds med dagen, og de vurderede at mellem 200 – 250 gæster havde lagt vejen forbi.

Se mindre

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til 13 årig vinder fiskekonkurrence.

FJÆSINGENS DAG 2026

“Havets hugorm” skal fanges: Hvem kan hive flest op?

Af: Tommy Thomsen

VOERSÅ: Badende fra stranden frygter den, og fiskerne har respekt for fjæsingens giftige rygfinne og gællelåg, når den skal fjernes fra krogen eller filtres ud af garnet.

Havets hugorm, som den også bliver kaldt, er dog i centrum, når der i Voersaa holdes ”Fjæsingens Dag” lørdag 20. juni med fiskekonkurrence med mere.

Specielt tidlig på sommeren er fjæsingens kød meget velsmagende, så tidspunktet for afholdelse af fiskerkonkurrencen er velvalgt, hvad angår smagsoplevelsen, og som sidegevinst kan der blive tyndet ud i bestanden inden badesæsonen.

Lørdagen på Voersaa Havn starter allerede klokken 8, hvor der er tilmelding til fiskekonkurrence, der foregår fra jolle, og efter tre timer på vandet bliver fangsten målt og vejet. Ud over æren er der flotte præmier til dem, der fanger de fleste og største fisk.

Foto: Tommy Thomsen

Voersaa Fiskerleje udgør rammen om en række aktiviteter på Fjæsingens Dag. 

Der vil fra klokken 10-15 være bagagerums- og trailersalg med maritime effekter.
Det er gratis at deltage for såvel sælgere af genbrugsdele som deltagere i fiskekonkurrencen.

Tre relevante leverandører har slået hver deres stand op på havnen.
Carsten Teknik, Sæby, der er forhandler af Tohatsu påhængsmotorer.

Sejlmager Andersen Boatwear fra Vadum, der fikser kalecher, bompresenninger, havnecovers og windbreakers samt nye hyndebetræk.

Egon Jensen fra Øster Hurup Båd- & Garnhandel vil præsentere det meste af det, en garn-fisker skal bruge.

Programmet for de øvrige aktiviteter

Efter byråds- og regionsrådsmedlem Mette Hardam har foretaget den officielle åbning klokken 10.15, byder arrangørerne, Dansk Fritidsfiskerforbund, Hals afdeling, Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskerforening i samarbejde med Voersaa Fiskerleje, på en række andre spændende aktiviteter.

Voersaa Kajakklub laver ”ballade i havnebassinet”, og senere går SUP Sæby på vandet med deres stand up padle for at give opvisning.

Klokken 11 vil Bjarke Laubæk fortælle om det igangværende store naturgenopretningsprojekt med etablering af stenrev og ålegræs ud for Voerså, der har til formål at genskabe havmiljøet, øge biodiversiteten og fremme fiskebestanden.

– Herefter byder Voersaa Fiskerleje, så længe der er fisk nok, på smagsprøver af lækre fjæsingfrikadeller, krabbesuppe, røget makrel med mere, siger næstformand Preben Vejrum.

Fjæsingens Dag forventes at slutte klokken 15.

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til FJÆSINGENS DAG 2026

FJÆSINGENS DAG 2026

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til FJÆSINGENS DAG 2026

Fjæsingens dag i Voersaa Fiskerleje

Lørdag, den 20. juni 2026 kl. 10.00 – 15.00

Fiskekonkurrence kl. 08.00 – 10.30 Mød op på havnen kl. 08.00 for tilmelding. (Fine præmier)

Maritimt bagagerums-/trailersalg kl. 10.00 – 15.00 Mød op på havnen med de effekter der kommet i overskud.

(Begge arrangementer er gratis)

Endeligt program for dagen følger snarest!!

Voersaa Fiskerleje

Dansk Fritidsfiskerforbund – Hals Afdeling

Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskerforening

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til Fjæsingens dag i Voersaa Fiskerleje

BESØG AF FISKERIKONTROLLEN

Knap 30 medlemmer fra Voersaa Fiskerleje var mødt op til Klubaften – Forår 2026 arrangementet, hvor Fiskerikontrollen var inviteret på besøg. Gunnar og Stephen fra Fiskerikontrollen redegjorde bl.a. om de nye registreringskrav for rekreativ fiskeri for fritidsfiskere og indberetningspligt af fangst.

Spørgelysten blandt medlemmerne var stor, og man kom godt rundt omkring mange emner.

Alt i alt en hyggelig og spændende aften.

Bestyrelsen ønsker hermed alle en god fiskesæson.

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til BESØG AF FISKERIKONTROLLEN

ARBEJDSDAG – Forår 2026

Lørdag, den 11. april kl. 08.00 – 13.00

Vi starter kl. 08.00 med kaffe og rundstykker og slutter kl. 12.30 med pølser.

Dagens opgaver:

  • Garnrenser/Højtryksrenser monteres
  • Åbning af vand på broerne
  • Montering af vandstandsbræt
  • Rengøring af Fie Kragh (algefjerner)
  • Rensning af lysstandere på broerne (algefjerner)
  • Smøring/justering af døre i fiskerhusene (dørplader renses med algefjerner)
  • Jernbaneskinner til bro 2 køres frem
  • Nedspuling af skinner på bro 3
  • Oprydning på broer + Y-bomme
  • Beskæring af piletræer
  • Ukrudt fjernes ved skulpturer
  • Rengøring af glas på terrassen
  • Oprydning på båd- og trailerpladsen
  • Oprydning på shelterpladsen
  • Mulvarpstuer på autocamperpladsen jævnes
  • General oprydning

Medbring gerne de redskaber/værktøjer som passer til de opgaver du er til!! (skovl – rive – kost – ørnenæb – grensaks – motorsav m.m.)

Håber vi ses!!/ Bestyrelsen

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til ARBEJDSDAG – Forår 2026

KLUBAFTEN Forår 2026

NYT INFO om KLUBAFTEN Forår 2026

Da der er stor interesse og tilmelding fra vores medlemmer til KLUBAFTEN Forår 2026, flyttes besøget fra Fiskerikontrollen fra klubhuset på Havstokken og op i Borgerhuset, Ny Skovgårdsvej 5. (vejen mellem købmanden og skolen)

——————————–

Besøg fra FISKERIKONTROLLEN 

Onsdag, den 22.04-2026 kl. 19.00.

De vil fortælle om de nye registreringskrav – afmærkning og mærkning m.m. af fiskeredskaber for fritidsfiskere.

Tilmelding:

Er du ikke allerede tilmeldt, kan det nåes endnu!!

Tilmelding kan foretages som svar på denne mail, – på mail: voersaafiskerleje9300@gmail.com eller på mobil/SMS 2970 1919 så hurtigt som muligt!!

Spørgsmål:

Der bliver selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål på aftenen, men har du noget inden, er de meget interesserede i at få dem tilsendt inden arrangementet for at være lidt forberedt og måske være lidt bedre klædt på. Evt. spørgsmål bedes sendt til ovennævnte mailadresse.

/ Bestyrelsen

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til KLUBAFTEN Forår 2026

SØSÆTNING 2026

Lørdag, den 18.04-2026 kl. 08.00

Kranbilen er i fiskerlejet kl. 08.00

Kontakt Madsen på mobilen 3171 7281 snarest muligt, hvis du ønsker at være med.

Udgivet i Ingen | Kommentarer lukket til SØSÆTNING 2026